Byerne er menneskehedens første totalkunstværker, fra ende til anden kunstige frembringelser skabt ved en kollektiv indsats. Storbyens billeder – fra industrialisme til informationsalder handler om udviklingen i billedkunstnernes fortolkning af storbyernes kultur og rum fra ca. 1850 til 1990'erne. Det sanselige samspil mellem kunstnerne og metropoler som Paris, London, Berlin og New York i det 19. og det tidlige 20. årh. er allerede ganske grundigt belyst, mens samtidskunstens mellemværende med storbyen hidtil har været et blankt kapitel i kunsthistorien. Af samme grund lægger bogen hovedvægten på perioden efter 1960.

Bogen falder i tre dele:

Første del foretager en historisk kortlægning af storbymotivernes forandringer i perioden 1850–1970. Det sker gennem en analyse og diskussion af en række banebrydende bevægelsers fortolkninger af storbyen, deriblandt impressionismen, ekspressionismen, futurismen, mellemkrigstidens abstrakte maleri og fotomontage samt popkunsten og installationskunsten efter 1960.

Anden del påviser, at den mest afgørende forandring i den billedkunstneriske storbyfortolkning siden 1960'erne er en intensivering af udvekslingen mellem kunsten og byen. På den ene side folder det urbane sig ind i kunsten på den eksperimenterende kunsts præmisser, og på den anden side ses en ny udfoldning af kunsten i det offentlige byrum på massekommunikationens og hverdagskulturens præmisser. Byrummet er med andre ord blevet en attraktiv 'scene' for eksperimentelle kunstprojekter og kunstudstillinger, der i form og indhold afviger radikalt fra tidligere tiders monumenter.

Endelig, i den tredje og sidste del af bogen, trækker Anne Ring Petersen de teoretiske tråde op bag de foregående to kapitlers tilsyneladende ubesværede gennemgang af storbykunstens forvandlinger igennem de seneste, turbulente 150 år.