▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Nu foreligger den første biografi om den radikale historiker Erik Arup (1876-1951), der står som en af nyere dansk historieforsknings største skikkelser.
Hans traditionsbrydende Danmarkshistorie (bind 1-2, 1925-32) sætter det danske folks samfundsopbyggende arbejde i centrum, mens konger, stormænd og deres krige tildeles en mere perifer og negativ rolle.
Sammen med værkets mange omvurderinger og provokerende synspunkter fik dette demokratiske historiesyn afgørende betydning for opfattelsen af Danmarks historie. I dagspressen fremkaldte værket voldsomme ideologiske reaktioner som udtryk for mellemkrigstidens stærke spændinger i livs- og samfundssyn mellem kulturradikalisme og konservatisme.
Arups historiesyn er præget af Viggo Hørups og Georg Brandes’ ideer, men også af fremtrædende radikale politikere som C.Th. Zahle, Edvard Brandes, Erik Scavenius og P. Munch, som han lærte at kende, mens han som ung var ansat i Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Men Arups livskald forblev historieforskningen. I årene 1916-47 var han professor i historie ved Københavns Universitet. Hans karriere blev imidlertid dramatisk. Kulminationen kom i 1938-39, da den konservative historiker Vilh. la Cour fremkaldte en retssag, hvor de mest prominente navne i den danske historikerverden optrådte for og imod Arup. Det var forsidestof i landets aviser. Skarpe politiske holdninger, personlig animositet og faglige synspunkter blev som i tidligere konflikter blandet godt og grundigt sammen.
Biografien Arup er antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad.
Thyge Svenstrup (f. 1951) er cand.mag. Har siden 2003 virket som videnskabelig medarbejder på Det Kongelige Bibliotek.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Læsernes mening
22-10-2007
Som barnebarn af Erik Arup (min mor, Heinke, var hans datter) har det været en stor oplevelse, både at læse bogen og deltage i disputatsen på universitet d 6.10.06.
Jeg var 8 år, da min morfar døde i 1951, men husker ham stadig og også de mange diskussioner i vores familie om hans trængsler som banebrydende historieprofessor. Min mormor,som jeg var nært knyttet til, og som levede til hun blev 93 i 1976, nævnte ofte episoder og navne,som jeg nu selv har kunnet læse mig til og få en bedre forståelse af i den store sammenhæng.
Det var fantastisk for mig at læse at min morfar havde gået til filosofikum med Jeppe Åkjær.
Tak til Thyge Svenstrup.
Venligst
Suzanne Arup Veltze
- suzanne arup veltze, e-mail
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|
Nyhedsbrev
Print siden
