Udgaven af Maribo Amts Stednavne er tilrettelagt efter de samme linier som Viborg Amts Stednavne. Af bebyggelsesnavne er altså medtaget navne på købstæder,
landsbyer, større enkeltgårde og samlinger af gårde og huse, hvorimod navne på almindelige bøndergårde kun er taget med, for så vidt de kendes fra kilder ældre end ca. 1700. Af naturnavne er kun medtaget navne på større lokaliteter, samt de i middelalderlige kilder forekommende navne.