I denne bog skildres østgrønlændernes livsanskuelse i de sidste 100 år
belyst gennem deres egne vidnesbyrd. Forfatteren lader dem komme til orde
med deres tanker om livet før og efter mødet med den vesteuropæiske kristne
kultur i slutningen af det 19. århundrede. De benyttede historiske kilder
består dels af citater af østgrønlændernes udsagn, dels af beskrivelser af
deres reaktioner før og efter mødet med kristendommens tanker og ritualer.
Den vigtigste kilde til forståelsen af østgrønlændernes opfattelse af
kristendommen og af deres livssyn i dag er en række interviews foretaget af
forfatteren i august-september 1998 i Ammassalik-distriktet. Disse
interviews er gengivet i sidste del af bogen.