Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 


Hyldtoft, Ole
Mad, drikke og tobak 1880–1914
Forbrugsmønstre, kultur og diskurser

2019, 296 s., hft.
16×24 cm.

ISBN 978-87-635-4660-7



Vejl. pris298 DKK  46 $  40 €  36 £
Særtilbud119 DKK  18 $  16 €  14 £


Denne bog er tredje og sidste bind af Ole Hyldtofts behandling af »Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede«. De centrale spørgsmål er som i de tidligere bind: Hvad spiste, drak og røg hvem i datiden – og hvor, hvornår, hvorledes og hvorfor? Også i den foreliggende fremstilling ligger hovedvægten på den daglige mad, drikke og tobak hos arbejdere, middelklasse og bønder, men også festmaden, hvor serveringen var ud over det sædvanlige og markeringen af social status særlig stærk, bliver belyst.

Den vedvarende økonomiske vækst, der begyndte i slutningen af 1830’erne fik fra midten af 1890’erne yderligere et skub opefter, som prægede de ændrede madvaner fra 1880 til 1914. Sukkerpriserne faldt drastisk, og det hvide guld gjorde sit indtog i selv de fattigste hjem. Karies overhalede mangelsygdomme som rakitis og skørbug som den folkesygdom, der bekymrede tidens læger mest. En stor hjælp hertil var, at kartoflen blev endeligt anerkendt som en både næringsrig og mættende fødevare. Margarinen blev fra midten af 1880’erne en prisbillig konkurrent til smør, og havregrøden trådte ind på scenen som byggrødens afløser til morgenmåltidet – varmt bakket op af lægestanden. I det hele taget kom mad og spisevaner i højere grad på videnskabens landkort, og tidens førende ernæringsekspert, Mikkel Hindhede, førte fokus fra proteiner til kalorier. Den danske vegetarbevægelse opstod. Den samt mange kendte økonomaer udgav flere kogebøger i perioden, end der var udgivet samlet siden 1600-tallet, bl.a. af Frøken Jensen og Ingeborg Suhr, som vi stadig kender den dag i dag. I det hele taget blev husholdningsfaget professionaliseret, og bl.a. husholdningsundervisningen blev indført – også uden for de nye husholdningsskoler, der åbnede, f.eks. Ankerhus i Sorø og på Frederiksberg. Kaffen cementerede sig for alvor som nationaldrik blandt høj og lav, og på tobaksfronten var det sidste nye cigarillos og cigaretter, som fik kvinderne tilbage blandt rygerne. Så selvom antallet af daglige måltider faldt i perioden, ligesom antallet af retter til fine sammenkomster mange steder reduceredes til de ikoniske suppe, steg og is, kunne mænd og kvinder nu samles om rygesagerne efter middagen.

Denne bog er tredje og sidste bind af Ole Hyldtofts behandling af »Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede«. De centrale spørgsmål er som i de tidligere bind: Hvad spiste, drak og røg hvem i datiden – og hvor, hvornår, hvorledes og hvorfor? Også i den foreliggende fremstilling ligger hovedvægten på den daglige mad, drikke og tobak hos arbejdere, middelklasse og bønder, men også festmaden, hvor serveringen var ud over det sædvanlige og markeringen af social status særlig stærk, bliver belyst.

Den vedvarende økonomiske vækst, der begyndte i slutningen af 1830’erne fik fra midten af 1890’erne yderligere et skub opefter, som prægede de ændrede madvaner fra 1880 til 1914. Sukkerpriserne faldt drastisk, og det hvide guld gjorde sit indtog i selv de fattigste hjem. Karies overhalede mangelsygdomme som rakitis og skørbug som den folkesygdom, der bekymrede tidens læger mest. En stor hjælp hertil var, at kartoflen blev endeligt anerkendt som en både næringsrig og mættende fødevare. Margarinen blev fra midten af 1880’erne en prisbillig konkurrent til smør, og havregrøden trådte ind på scenen som byggrødens afløser til morgenmåltidet – varmt bakket op af lægestanden. I det hele taget kom mad og spisevaner i højere grad på videnskabens landkort, og tidens førende ernæringsekspert, Mikkel Hindhede, førte fokus fra proteiner til kalorier. Den danske vegetarbevægelse opstod. Den samt mange kendte økonomaer udgav flere kogebøger i perioden, end der var udgivet samlet siden 1600-tallet, bl.a. af Frøken Jensen og Ingeborg Suhr, som vi stadig kender den dag i dag. I det hele taget blev husholdningsfaget professionaliseret, og bl.a. husholdningsundervisningen blev indført – også uden for de nye husholdningsskoler, der åbnede, f.eks. Ankerhus i Sorø og på Frederiksberg. Kaffen cementerede sig for alvor som nationaldrik blandt høj og lav, og på tobaksfronten var det sidste nye cigarillos og cigaretter, som fik kvinderne tilbage blandt rygerne. Så selvom antallet af daglige måltider faldt i perioden, ligesom antallet af retter til fine sammenkomster mange steder reduceredes til de ikoniske suppe, steg og is, kunne mænd og kvinder nu samles om rygesagerne efter middagen.

Ole Hyldtoft dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet


 
Emneområde | Antropologi og etnologi | Historie |
Emneord | Kulturhistorie | Socialhistorie |
Specifikt emneord | By og land | Bønder | Fødevarer | Livsstil | Madhistorie | Madkultur | Socialhistorie |
Land | Danmark |
Periode | 19. årh. |
Sprog | Dansk |

Pressen skrev

En meget detaljeret, grundig og overskuelig bog om danskernes madvaner fra 1880-1914. Der er spændende betragtninger omkring opfindelser af nye fødevarer, sygdomme som opstår pga. øget indtag af sukker, samt sjove rubrikker med forslag til retter og opskrifter fra den tid.

— Kirstine Louise Grøngaard, DBC Lektørudtalelse, 7. oktober 2019

Et omfattende, bredt anlagt og fagligt velfunderet stykke dansk madhistorie. Det er et akademisk værk, men skrevet så alle interesserede kan læse det.

Jytte Kjær Schou, Litteratursiden, 20. september 2019

"og som i hans to foregående udgivelser er de centrale spørgsmål: Hvad spiste drak og røg hvem i datiden? Og hvornår, hvorledes og hvorfor?

Hyldtoft har haft fat i gamle kogebøger, officielle statistikker, myndighedernes reglementer for kosten på fattiggårde, forbrugsundersøgelser hos folk på land og by, lægelige anbefalinger, reklametryksager for køkkenudstyr og en masse andet, som vi her vil koncentrere os om. Fordi de trækker lange spor helt frem til i dag.

— Poul Pilgaard Johnsen, Weekendavisen, 23. august 2019

Samtlige udgivelser på forlaget med -

Ole Hyldtoft som forfatter

Mad, drikke og tobak 1800-35
2012, ISBN 978-87-635-3937-1, hft

Ole Hyldtoft som redaktør

Kost og spisevaner i 1800-tallet
2009, ISBN 978-87-635-1098-1, hft
Mad, drikke og tobak 1835-80.
2016, ISBN 978-87-635-4223-4, hft
Syn på mad og drikke i 1800-tallet
2010, ISBN 978-87-635-3264-8, hft
 






Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger