Den, som kører over Øresundsbroen, passerer før eller senere et skilt, som viser hvor selve grænselinjen mellem landene går. Nu er vi i Sverige – nu er vi i Danmark. Trods det strømmende vand under broen er grænsen langtfra flydende. Men sådan har det ikke altid været.

Grænsen mellem landene har heller ikke altid gået gennem Sundet. At skåningerne var danske frem til 1658 kan der ses spor af i blandt andet dialekt, arkitektur, håndværk og kirkekunst. Før nationalstatens fremvækst var statsgrænsen ikke særlig vigtig for menneskene. Før år 1900 finder vi mange eksempler på kulturmøder, som ikke i første omgang handlede om dansk og svensk, men om andre kategoriseringer.

Hvad gør grænser med mennesker? Og hvad gør mennesker med grænser? De udvikler naturligvis strategier til at håndtere dem, på såvel lovlig som ulovlig vis. Grænsen kan være et tilbud i hverdagen, en måde at finde arbejde på når arbejdsmulighederne i ens eget land slipper op, den kan udvide ens horisont gennem et større kulturelt udbud, og den kan være en hindring for handel af den mere lyssky slags. Grænsens gradvist ændrede betydning bliver tydelig, når man som i denne bog følger mødet mellem dansk og svensk, fra Skåne blev svensk i 1658 og frem til i dag.