Man kan desværre ikke købe direkte i vores webshop lige nu da den betalingsløsning vi tidligere har anvendt, er lukket.
En ny – og bedre – hjemmeside er på vej, men den er ikke helt klar endnu.
Indtil den lanceres, kan du bestille bøger på den gammeldags maner, ved at skrive til order@mtp.dk. Så sender vi dig bøgerne med en faktura.
Husk at angive navn og adresse til forsendelsen i din mail.
Bestillinger sendes som udgangspunkt som pakker til afhentning; læse mere her. Hvis du behøver levering til døren, så angiv også det i din bestilling.
I kommission for Filologisk-Historisk Samfund
Historie bliver ofte identificeret med fortiden, og faget historie med vor viden om fortiden. Der er således en tæt forbindelse mellem historie og tid. Dette essay er nogle tanker om, hvad denne forbindelse går ud på. Det handler om, hvad historisk tid er, om tidsfornemmelse, og om hvordan vi måler tid. I essayet præsenteres forskellige kulturers forskellige tidsopfattelser, og i særdeleshed diskuteres den stadig fremherskende - men forkerte - opfattelse af, at grækerne havde et cyklisk tidssyn og opfattede historien som den evige gentagelse, hvorimod den jødisk-kristne kultur har opfattet tiden som lineær og fremtidsrettet.
Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – blandt andre Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.