|
|
|
Boginfo |
|
|
|
|
|
|
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
|
|
Kragelund, Patrick
A Stage for the King
The Travels of Christian IV of Denmark and the Building of Frederiksborg Castle
2019, 199 sider Rigt illustreret19×25 cm.
ISBN 978-87-635-4594-5
|
|
Vejl. pris298 DKK 46 $ 40 € 36 £
|
Onlinepris238 DKK 36 $ 32 € 29 £
|
|
|
Må du bare eje denne bog?
Man kan desværre ikke købe direkte i vores webshop lige nu da den betalingsløsning vi tidligere har anvendt, er lukket.
En ny – og bedre – hjemmeside er på vej, men den er ikke helt klar endnu.
Indtil den lanceres, kan du bestille bøger på den gammeldags maner, ved at skrive til order@mtp.dk. Så sender vi dig bøgerne med en faktura.
Husk at angive navn og adresse til forsendelsen i din mail.
Bestillinger sendes som udgangspunkt som pakker til afhentning; læs mere her. Hvis du behøver levering til døren, så angiv også det i din bestilling.
|
Frederiksborg Slot er, sammen med Kronborg, Nordeuropas mest storslåede 1600-talsresidens og modtager hvert år tusinder af besøgende fra hele verden. Slottet, der ligger majestætisk på tre forbundne øer midt i slotssøen, er enestående rigt udsmykket med skulpturer, men store dele af både bygningen og eksteriøret gik tabt ved en brand i 1859, og de omfattende skader nødvendiggjorde gennemgribende genopbygning og restaurering. Restaureringen var i hovedsagen tro mod den oprindelige arkitektur, men samme omhu prægede ikke genopstillingen af de mere end 60 fritstående skultpurer, der oprindelig prydede slottets gårdspladser, marmorgalleri og facader.
Denne bog søger at reetablere de ideer og styrende principper der lå til grund for Frederiksborgs skulpturudsmykning på Christian 4.s tid. Samtidig udreder bogen den vidtrækkende inspiration som Christian 4. fik på sine rejser til Berlin, Dresden og især England. I sommeren 1606 besøgte han sin engelske svoger, Kong James 1., og selv om Frederiksborg allerede var under opførelse på dette tidspunkt, gav de ting han så på sit besøg, anledning til grundlæggende forandringer i både anlæg og facader – forandringer der bidrog til, at slottet blev et hovedværk i nordisk arkitektur.
Med støtte i mere end hundrede illustrationer, opstalter og grundplaner afdækker Patrick Kragelund i dette arkitekturhistoriske pionerstudie hidtil oversete aspekter af Frederiksborgs bygningshistorie.
Patrick Kragelund er ph.d. i klassisk filologi (1982) og dr. phil. på afhandlingen Abildgaard. Kunstneren mellem oprørerne (1999). Han har undervist og forsket ved universiteterne i København, Bergen og Aarhus, været amanuensis ved det Danske Institut i Rom og var direktør for Danmarks Kunstbibliotek fra 1998 til 2016. Han har publiceret bredt om romersk litteratur, historie og epigrafik samt om antikkens efterliv i dansk og udenlandsk kunst fra renæssancen og frem. Hans monografi Roman Historical Drama: The Octavia in Antiquity and Beyond udkom på Oxford University Press i 2015.
Alle udgivelser af
Patrick Kragelund som forfatter
Abildgaard 1999, ISBN 978-87-7289-510-9, indb
Prophecy, Populism, Propaganda in the 'Octavia' 1982, ISBN 978-87-88073-13-3, hft
Dream and Prediction in the Aeneid 1976, ISBN 978-87-7289-190-3, hft
Patrick Kragelund som oversætter
Octavia - kejser Neros hustru 2000, ISBN 978-87-7289-650-2, hft
A Dedication to Silvanus (CIL VI.36827) in the Ny Carlsberg Glyptotek 2005, ISBN 978-87-635-0869-8, e-publikation
Octavia and Renaissance Tragedy from Trissino to Shakespeare 2009, ISBN 978-87-635-3503-8, e-publikation
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|