Forfatteren gør i dette værk en slags status over de københavnske bogtrykkere og deres virksomhed fra år 1600 til omkring år 1808, da trykproduktionen efter et længere opsving var kommet i krise.
I hovedafsnittet præsenteres virksomhederne i kronologisk rækkefølge efter deres begyndelsesår, men rubriceret under nogle periodeafsnit. Derved er det muligt at overskue, hvem og hvor mange, der virkede hvornår. I et følgende afsnit fremlægges nogle oplysninger og betragtninger til belysning af trykproduktionens omfang og udvikling.
Bogen giver en dækkende ajourføring af et hidtil forsømt studiefelt.
Harald Ilsøe (f. 1933), seniorforsker og historiker tidl. ansat ved Det Kongelige Bibliotek. Han er igennem 50 år forfatter til en lang række videnskabs- og boghistoriske og bibliografiske værker.
|