Julius Lange (1838–1896) var den første universitetsuddannede kunsthistoriker i Danmark. Han var en fremtrædende skikkelse både nationalt og internationalt i sin samtid, og har haft stor betydning for eftertidens kunst- og kulturhistorie.
I bogen præsenterer en række fremtrædende kunsthistorikere, litterater og museumsfolk forskellige sider af Langes rige og vidtspændende forfatterskab - fra hans tolkning af antikkens skulpturer og Michelangelo til hans syn på samtidens danske figurmaleri, Georg Brandes, impressionismen m.m.
Bogen opfylder et længe næret ønske om at undersøge Langes kunst- og kulturhistoriske positioner og dermed også faget kunsthistories Gründerzeit, dets ideologier og metoder. Bogen er således både et bidrag til dansk lærdomshistorie og til de senere års internationale diskussion af faget Kunsthistories videnskabelige grundlag.
