Med den israelske efterretningstjenestes tilfangetagelse af Adolf Eichmann i 1961 blev en af de mest berømte retssager mod en tidligere naziforbryder indledt. Eichmann var i Det tredje Rige ansvarlig for transporten af jøder til koncentrationslejrene. Ved retten i Jerusalem blev han kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden og blev som følge af dommen henrettet. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt dækkede den lange retssag for ugemagasinet The New Yorker, og skrev senere sine beretninger sammen i bogen Eichmann in Jerusalem - A Report on the Banality of Evil (1963).
Arendt hævdede, at Eichmann ikke var ond i klassisk forstand. Han udviste ingen patologiske træk, men var tværtimod frygtindgydende normal. Hans 'eneste' skavank var, at han ikke tænkte; at han var banal - en banalitet, som ikke var væsensforskellig fra den, Arendt hævdede var karakteristisk for det moderne massemenneske. Arendts beretning blev en af de væsentligste analyser af nazismen og den totalitære stats subjekter, og samtidig central for forståelsen af hendes øvrige forfatterskab og for den moralske dømmekrafts krise i det moderne massesamfund.
Ondskabens Banalitet rummer en række diskussioner og perspektiveringer af Hannah Arendts bog om Eichmann. Både i forhold til hendes øvrige værk, til anden forskning i nazismens masseudryddelser og totalitære personlighedstyper og i forhold til nutidige problemer omkring embedsmandsadfærd og etnisk udrensning.
Carsten Bagge Lausten, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Jacob Dahl Rendtorff, ph.d., er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter.
English
When Adolf Eichmann was captured by the Israeli intelligence service in 1961, one of the most renowned trials against a former Nazi criminal was initiated. In the Third Reich, Eichmann was responsible for the deportation of Jews to concentration camps. At the court in Jerusalem, he was found guilty in crimes against the Jewish people and as a consequence of the verdict, he was executed. The German-American philosopher Hannah Arendt covered the long trial for the weekly magazine The New Yorker and she later collected the articles for her book Eichmann in Jerusalem - A Report on the Banality of Evil (1963).
Arendt claimed that Eichmann was not evil in the ordinary sense of the word. He showed no pathological traits, but was rather frighteningly normal. His 'only' flaw was that he did not think; that he was banal - a banality that was not basically different from the one Arendt claimed was characteristic of the modern mass human being. Arendt's account became one of the most important studies of Nazism and the subjects of the totalitarian state, and also central to the understanding of her other writings and to the crisis of the moral judgement in the modern mass society.
Ondskabens banalitet (The Banality of Evil) contains a number of discussions of and perspectives on Hannah Arendt's book on Eichmann, both in relation to her other writings, to other research into Nazi mass extermination and totalitarian types of personalities, and in relation to contemporary problems concerning the code of conduct of officials and ethnical cleansing.
Carsten Bagge Laustsen, PhD, is ass. professor in the Department of Political Science, Aarhus University. Jacob Dahl Rendtorff, PhD, is ass. professor in the Department for Social Sciences at Roskilde University.
Forord
Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff: Arendt, Eichmann og det ondes banalitet
Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff: En human verden? En introduktion til Hannah Arendts filosofi
Christian F. Rostbøll: Humanitet, pluralitet og ret - Arendts svar på erfaringerne med totalitarismen
Anders Ramsay: Ondskabens banalitet og den autoritære personlighed
Carsten Bagge Laustsen: Bøddel og offer - En diskussion af Adolf Eichmanns væren i verden
Carsten Bagge Laustsen: Eichmanns Kant - Et studie i pligtmoral
Jacob Dahl Rendtorff: Moralsk blindhed i diktatur og demokrati
Øjvind Larsen: Pligt og personligt ansvar i forvaltningen
Arne Johan Vetlesen: Ondskab i Bosnien - Eichmann i Serbien?
Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff: Erindring og apori
Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff: Bibliografi
Forfatterdata
Pressen skrev
"... en stærkt vedkommende og kyndigt skrevet bog, der kun kan skærpe forventningerne til fremtidige Arendt-udgivelser på dansk."
- Christian Dahl, Information
"Hannah Arendt analyse og refleksion over ondskab, ansvar, ret og politik er de sidste snes år blevet genstand for stigende international interesse og diskussion. Med 'Ondskabens banalitet' er der endelig kommet en dansk antologi, som diskuterer og perspektiverer Arendts berømte og berygtede bog ... rig på teoretiske diskussioner og filosofiske perspektiver."
- Thomas Brudholm, Politiken
"Antologien er veldisponeret og der er en grundlæggende konsistens og samstemmighed i de forskellige analyser og vinkler på Arendts behandling af ondskab. Bogen er stærkt anbefalelsværdig og dette skyldes, fristes man til at sige, desværre temaets aktualitet og nutidige relevans. Køb bogen, læs den og tænk!"
- Søren Hviid Pedersen, Distinktion
"... aktuel og vigtig ... en rigtig god dansk bog at diskutere Arendt og Ondskab med."
- Frederik Ferdinand Rosén, Dansk Sociologi
"... et studie af grænsefladerne i Arendts refleksion over det onde, og de fordringer eksemplet Eichmann rejser moralsk såvel som politisk. Der er stadig gåder i Eichmann, som kræver vores refleksion. Og der er dybder i Hannah Arendts tænkning, som hjælper refleksionen på vej. Det kommer frem i antologien, og det gør den til et oplagt sted at starte med Arendt, såvel som med refleksionen over det ondes karakter i den moderne verden."
- Simon Kjær Hansen, Politologiske studier
"Den foreliggende antologi er fremragende og den første på dansk om Arendts tænkning ... Glæd dig til den forrygende læsning, og lad elever og studerende møde den levende og filosofisk opløftede historieskrivnings på en gang fortidserindrende og fremtidsåbnende kraft."
- Steen Nepper Larsen, FILOSOFI - Filosofilærerforeningen for Gymnasiet og HF
"Bogen er udgivet i serien Politik, Ret og Samfund og bør fremhæves som et stykke forbilledligt og smukt lay-out-arbejde. En anbefalelsesværdig bog, desværre."
- Paw Hedegaard Andersen, Semikolon
Samtlige udgivelser på forlaget med -
Carsten Bagge Laustsen som redaktør Ondskabens banalitet 2004, ISBN 978-87-635-0061-6, e-publikation