Fra artiklens begyndelse:
I Roberto Benignis Livet er smukt fra 1997 møder vi parret Guido (spillet af Benigni selv), Dora (Nicoloetta Braschi) og deres søn Giosue (Georgio Cantarini). Filmen falder i to afdelinger. I første del følger vi i 1939 dels Guidos kvaler med de lokale fascistiske autoriteter i den italienske by, hvor de bor, og dels hans forelskede jagt på den smukke Dora. Herefter foregår anden del i en koncentrationslejr, som familien i 1945, seks år senere, er deporteret til. Guidos kærlighed til sin nu femårige søn og sin kone står her i skærende kontrast til lejrens rædsler. I forsøget på at skærme sin søn mod disse opfinder Guido en historie, som for sønnen forvandler lejrlivet til prøvelser i et kapløb med lejrens andre børn om først at vinde 1000 point og dermed en tank. De fleste kender sikkert Benignis fortælling, og vi skal derfor ikke her skitsere handlingen i nærmere detaljer. Mere interessant er i første omgang en af filmens bipersoner, Dr. Lessing (spillet af Horst Buchholz).
...
Nyhedsbrev
Print siden
Se udvalgte sider
