Dette nummer af CHAOS præsenterer en vifte af religiøse udtryk og demonstrerer samtidig bredden i metode og teoretisk tilgang inden for religionsvidenskaben.
Per Bilde diskuterer et af de mest centrale træk ved den tidligste kristendom, nemlig at et menneske, Jesus, blev betragtet som guddommeligt. Ved at se dette træk i et religionshistorisk perspektiv, der inddrager den hellenistiske og romerske kontekst, bliver det muligt at svare på spørgsmålet om, hvor tidligt denne guddommeliggørelse satte ind. Jacob Lange retter fokus mod vor egen tid og introducerer læseren til en af de mest konservative og fundamentalistiske kristne grupper i USA, den såkaldte rekonstruktionisme. Denne hævder, at kun ved at følge Guds love, som de oprindeligt er formuleret, er det muligt i praksis at rekonstruere den gudgivne samfundsorden, som verden i dag har vendt ryggen.
Britt Istoft ser på, hvordan de bibelske fortællinger og andre religiøse myter gennemtrænger populærkulturen, her specielt fantasy-genren i bøger og på film. Siv Ellen Kraft analyserer det norske bogmarkeds udbud af New Age-litteratur og diskuterer resultaterne i forhold til sekulariseringstesen. Religionssociologen Jens W. Pedersen undersøger påstanden om, at religion skaber ’mening’ og dermed ’lykke’. Dette gør han med empirisk baggrund i det store sociologiske materiale, der findes samlet i den internationale World Values Survey.
Peter K. Westergaards bidrag er en religionsfilosofisk indkredsning af spørgsmålet om religiøse følelsers karakter og vores muligheder for at beskrive dem. Endelig tager Jesper Aagaard Petersen religionshistoriens klassiske modsætning mellem objektiv distance og personligt engagement op til fornyet overvejelse og diskussion.
Derudover indeholder dette nummer debatindlæg, boganmeldelser og bogomtaler.
|
