Dette arbejde er et bidrag til forståelsen af nogle hidtil uudforskede diakrone og synkrone aspekter af den grammatiske relation indirekte objekt i spansk: (i) grammatikaliseringen (fra det 12. til det 21. årh.) af krydsreference – dobbeltrepræsentation – af det indirekte objekt i lyset af Henning Andersens teori om sproglig drift; (ii) en revision af opfattelsen af grammatiske relationer indenfor funktionel sprogvidenskab, såvel hos Simon Dik som hos Michael Herslund. Studiet er baseret på et korpus (ca. 2 mill. løbende ord) bestående af tekster fra både iberisk og latinamerikansk spansk fra slutningen af det 19. årh. til begyndelsen af det 21. årh. Allehånde genrer fra tale- og skriftsprog er blevet undersøgt.
