Kunstnere, der dør unge, har altid udøvet en særlig fascination. Det gælder også digteren Gustaf Munch-Petersen (1912-1938), der faldt 26 år gammel som frivillig i den spanske borgerkrig. Samtidens manglende forståelse af hans værk, som blandt andet viste sig ved latterliggørende anmeldelser og afslag fra forlag, afløstes i tiden efter hans død af et næsten ærbødigt syn på forfatteren som en af litteraturens legendariske 'unge døde'. I løbet af sin korte levetid nåede han at skrive nogle af de mest banebrydende modernistiske tekster i dansk litteratur, og i dag er hans position som lyrisk foregangsmand anerkendt i litteraturhistorien.
Med udgangspunkt i Gustaf Munch-Petersens digte og prosatekster undersøger Martine Cardel Gertsen de forskellige ansigter, forfatteren viser for sine læsere. Vi møder for eksempel drømmeren, livsdyrkeren, elskeren, frelseren og kunstneren. Gustaf Munch-Petersens værk byder på talrige muligheder for udforskning af identitetstemaet. Et stort materiale, blandt andet i form af breve og upublicerede manuskripter, er her med til at få Gustaf Munch-Petersens mangesidede litterære jeg til at fremtræde i ny belysning.
Som billedkunstner er Gustaf Munch-Petersen mindre kendt, men han både malede og tegnede igennem det meste af sit liv. Størstedelen af hans tegninger har indtil nu været ukendte for offentligheden, men her er et udvalg af dem reproduceret for - sammen med nogle af malerierne - at uddybe forståelsen af hans litterære produktion.
Gustafs ansigter, som er udkommet på det svenske forlag Makadam i serien Centrum for Danmarksstudier, er Martine Cardel Gertsens doktordisputats, som hun forsvarede på Lunds Universitet d. 13. december 2003.
Bogen distribueres i Danmark af Museum Tusculanums Forlag.
