Bogen tegner i tekst og billeder et portræt af den berømte romanske filolog Kr. Sandfeld (1873-1942), en af Danmarks betydeligste forskere indenfor romanske sprog (romanistik). Endnu 50 år efter sin død figurerer Sandfeld i internationale bibliografier.
Dr.phil. Gunver Skytte henvender sig ikke blot til fagfolkenes snævre kreds. Med denne forskerbiografi giver hun alle interesserede indblik i et kapitel i dansk videnskabshistorie, belyst gennem en stor personlighed og hans virke.