Indtil 1803, da værnepligten blev indført, bestod den danske hær af en stående hvervet hær og en udskrevet værnepligtig militshær af landsoldater. Soldaterne i den hvervede, professionelle hær udgjorde rygraden i rigets forsvar gennem flere århundreder, men har hidtil været stedmoderligt behandlet i den officielle historieskrivning. De fleste af de hvervede eller 'geworbne' krigskarle var tyskere, og de nationalromantiske historikere, der propaganderede for fædrelandskærlighed og national stolthed, cementerede billedet af de hvervede soldater som drikfældige, tyvagtige, voldelige og upålidelige.

Geworbne Krigskarle. Hvervede soldater i Danmark 1774-1803 tegner et anderledes nuanceret billede af de hvervede soldaters liv og levned. Bogen dækker årene fra 1774, da de første reformer blev iværksat, og frem til 1803, da den nye militærlov trådte i kraft. Det danske monarki omfattede dengang kongeriget Danmark-Norge samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Karsten Skjold Petersen fokuserer på forholdene i København, der dengang husede de fleste soldater. På baggrund af omfattende arkivstudier påvises det, at de hvervede infanterister langt fra udgjorde nogen homogen gruppe. Der var således stor forskel på at være hhv. menig, underofficer eller spillemand, ligesom der var væsentlige forskelle på forholdene i provinsen og hovedstaden. Han kortlægger, hvem soldaterne var, hvor og hvordan rekrutteringen foregik, hvordan de blev uddannet, udrustet, opstillet, garnisoneret og hvordan deres tjenestetid formede sig - ikke bare med hensyn til de tjenstlige opgaver og pligter, men også socialt og privat.

Karsten Skjold Petersens pionérværk udfylder et stort hul i dansk historieskrivning. Den henvender sig til alle med interesse for Danmarkshistorie - ikke mindst den militærhistoriske del.