21×26 cm.

I 1900 ankom en gruppe på 38 personer til missionsstationen Friedrichsthal ved Kap Farvel. De havde forladt deres vante områder i Østgrønland og ønskede nu at slå sig ned på vestkysten. Med sig bragte de beretninger om livet i Sydøstgrønland og om dramatiske begivenheder og forhold, der gjorde det vanskeligt fortsat at opretholde livet under trygge og sikre rammer. Gennem hele 1800-tallet havde folk fra Sydøstgrønland slået sig ned i Kap Farvelområdet. De handlede med den Kongelige Grønlandske Handel og blev kristnet af de tyske missionærer fra Brødremenigheden i Friedrichsthal. I 1900 fandt den sidste indvandring sted. De sidste familier havde forladt bopladserne på den sydøstgrøn-landske kyst, og området mellem Kap Farvel og Ammassalik lå mennesketomt hen.

Der findes overleverede beretninger fra de sidste indvandrere, men derudover har de østgrønlandske indvandrere ikke selv efterladt sig skriftligt kildemateriale. Med aktstykker, indberetninger og breve fra mission og handel er det dog muligt at stykke et klart billede sammen af samtidens østgrønlandske indvandring, og hvilke årsager der lå bag, samt af det samfund, som i Kap Farvel-området opstod i kølvandet på indvandringen.

Kulturmødet mellem østgrønlandske indvandrere, herrnhutiske missionærer og danske handelsmænd udgør den væsentligste faktor for 1800-tallets historie for Kap Farvel-områdets befolkning. Rejsen til landets ende præsenterer kulturmødet og de samfundsmæssige forandringer, som det førte med sig for områdets befolkning – qavaat, dem der var bosat i området, og uiarnerit, dem der kom fra Sydøstgrønland og slog sig ned i Kap Farvel-området.

Bogen findes også i en grønlandsk udgave med titlen Uiarnerit. 1800-kkunni Tunumiit Nunap Isuata eqqaanut nunasiartortunik oqaluttuat.