Man kan desværre ikke købe direkte i vores webshop lige nu da den betalingsløsning vi tidligere har anvendt, er lukket.
En ny – og bedre – hjemmeside er på vej, men den er ikke helt klar endnu.
Indtil den lanceres, kan du bestille bøger på den gammeldags maner, ved at skrive til order@mtp.dk. Så sender vi dig bøgerne med en faktura.
Husk at angive navn og adresse til forsendelsen i din mail.
Bestillinger sendes som udgangspunkt som pakker til afhentning; læs mere her. Hvis du behøver levering til døren, så angiv også det i din bestilling.
I kommission for Det Kongelige Bibliotek
Den 19. april 2008 rundede professor, dr. John D. Bergsagel de 80 år, og knap tre uger senere – d. 8. maj – fyldte professor, Dr. Heinrich W. Schwab 70 år. Afdelingen for Musikvidenskab på Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek har benyttet denne lejlighed til at hædre disse to hver på sin måde fremragende forskere med nærværende skrift A due. Begge jubilarer har haft deres arbejde på Københavns Universitet, og begge har ved flere lejligheder samarbejdet med Det Kongelige Bibliotek om konkrete projekter.
Festskriftet indeholder bidrag fra 44 kollegaer, som – gennem bidrag, der dækker tiden fra middelalderen til i dag – hylder de to forskere for deres musikalske forskning. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, dækker bidragene bredt både i tid og emne, men alle indgår de i Bergsagel og Schwarbs lærde sfære.
Niels Krabbe er forskningsprofessor emeritus og tidligere leder af Dansk Center for Musik Publikationer.