Aristoteles’ Politik står som et monument over den græske bystat, et uvurderligt aftryk af Antikkens verden. En moderne læser overvældes let af den mangfoldighed af historiske, geografiske og sociologiske oplysninger, der er indeholdt i værkets otte bøger. Det omfangsrige empiriske materiale holdes imidlertid sammen af en stadig bestræbelse på at forstå det, der udspiller sig i bystaten og gør den til et politisk fællesskab. Set i dette perspektiv fremstår Politikken som et modstykke til læremesteren Platons dialog om staten. Hos Platon er filosoffen konge og filosofien er den form for erkendelse, der er nødvendig for at styre bystaten. Hos Aristoteles finder vi derimod en erkendelse af, at de politiske forhold ikke lader sig forstå med filosofiens begreber. De fordrer en særlig tænkning, en politisk tænkning. Det er denne tænkning, hvis udarbejdelse vi kan følge i Aristoteles' værk. Han placerer filosofien - og dermed filosoffen - midt i bystaten. Den tilsyneladende så banale omstændighed, at filosoffen også er borger, skal vise sig at have vidtrækkende konsekvenser for filosofiens mulighed for at komme til udfoldelse i bystaten. Således kan Politikken ses som den første refleksion over filosofiens politiske mulighedsbetingelser.


Amnon Lev cand.jur. et phil., ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet som oversætter og advokatfuldmægtig.