På opfordring fra de allierede besluttede Danmarks Frihedsråd i september 1944 at nedsætte en gruppe til systematisk registrering af stikkere og kollaboratører. Målet var først og fremmest at forberede retsopgøret, foruden at undgå et blodigt og ukontrolleret opgør under den forestående befrielse. Oprettelsen af Centralkartoteket blev ledet af Carsten Høeg, professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. Til at hjælpe sig etablerede han en arbejdsgruppe bestående af unge studerende.

To af gruppens centrale medlemmer beretter i denne bog detaljeret om det risikable registreringsarbejde og den intense stemning, der prægede tiden op til befrielsen. Arbejdet foregik af sikkerhedsmæssige årsager på skiftende københavnske adresser, og ofte var det tilfældigheder, der forhindrede, at Gestapo afslørede gruppen.

Interneringskartoteket rummer hidtil upubliceret kildemateriale om Centralkartoteket, og forfatternes beretning suppleres af et uddrag af Jens Eges dagbogsoptegnelser fra besættelsens sidste måneder. Desuden bringes en række kortere beretninger fra andre gruppemedlemmer samt et portræt af Carsten Høeg ved hans datter, Mette Konow. Bogen er illustreret med en mængde privat billedmateriale.

Eli Fischer-Jørgensen, dr. phil. (f. 1911), var professor i fonetik ved Københavns Universitet 1966-81 og er medlem af Videnskabernes Selskab.

Jens Ege, cand. jur., tidligere ministerråd og generalkonsul.

Bogen henvender sig til:
Bogen er en personlig beretning om et særligt kapitel i historien om Danmark under Anden Verdenskrig og kan læses af enhver, der interesserer sig for denne dramatiske periode i Danmarks historie og gerne vil have den fortalt fra en ny vinkel.