Privilegerede stadsmusikanter kendes i Europa fra det 13. til det 19. århundrede, hvor de havde en vigtig funktion i musiklivet. Denne disputats giver den første dybtgående skildring af stadsmusikantvæsenet i Danmark, der fik sine grundlæggende impulser fra Tyskland, men udviklede tydelige særtræk i den enevældige periode.
Borgere og bønder beskriver stadsmusikanternes hverdag og sociale forhold. Den skildrer deres selvopfattelse, deres instrumenter, repertoire, kompositioner og kunst. Også konkurrenterne, der "gik dem i næringen", belyses. Forfatteren konkluderer, at stadsmusikanterne havde en nøglerolle som formidlere mellem udlandet og Danmark samt mellem land og by. De bidrog til at inddrage Danmark i en fælles europæisk musikkultur.
Afhandlingen har regional interesse, idet den rummer oplysninger om alle de 30 købstæder i kongeriget, der i perioden 1660-1800 havde kongeligt privilegerede stadsmusikantembeder med eneret på at spille for borgere og bønder. Bilagsdelen rummer fortegnelser over musikere, spilledistrikter, musikinstrumenter, noder m.m. samt giver eksempler på alle vigtige kildetyper. Sammen med udførlige registre bevirker det, at bogen ud over at fremdrage meget nyt stof også fungerer som en håndbog.
Jens Henrik Koudal er arkivar og seniorforsker på Dansk Folkemindesamling.
