Et bind af serien Danmarks Stednavne dækker typisk et amt eller et herred (som inddelingen så ud indtil 1970), og det centrale stof er bebyggelsesnavne – som er medtaget i alle bind.
Stednavne i Københavns Amt, Smørum Herred, Sydlige del indgår som nr. 19 i serien Danmarks Stednavne. Bindets geografiske omfang er baseret på den ældre sogneinddeling (Trap Danmark 1.-4. udgave), underinddelt i matrikulære ejerlav. Hermed dækkes de nuværende kommuner Albertslund, Brøndby, Glostrup, Ishøj og Vallensbæk i deres helhed. Af Høje Tåstrup kommune medtager bindet kun de dele som før 1970 lå i Københavns amt. Avedøre, nu i Hvidovre kommune er medtaget under sit gamle sogn Glostrup, og Harrestrup ejerlav er i sin helhed behandlet under Herstedøster sogn, selvom en del nu er overført til Ballerup kommune.
Udgaven omhandler først og fremmest dels navne på bebyggelser, som kendes i kilder fra før ca. 1700, dels navne på naturlokaliteter - dyrkede såvel som udyrkede - uden kronologiske begrænsninger. Desuden medtages et fåtal bebyggeisesnavne yngre end ca. 1700. Navne på enkeltgårde og på veje og institutioner i det nu stærkt urbaniserede område er i almindelighed udeladt.