Strategiske bureaukratiske udelukkelsesmekanismer vinder af sikkerhedspolitiske
årsager indpas i statsadministrationer verden over:
både som middel i kampen mod terrorisme og også i kampen mod
organiseret kriminalitet. Visse steder rodfæstes disse strategier i form
af normaliserede juridiske særforanstaltninger møntet på bestemte
grupper. Disse steder har karakter af sikkerhedspolitisk nedsatte foranstaltninger,
der parallelt til det øvrige retssystem varetager et bestemt
juridisk-politisk område. Særforanstaltninger af denne art vil
i denne artikel betegnes permanente nødretsorganer.