I vor del af verden er det en udbredt opfattelse, at der hersker lighed mellem stat og demokrati. Den nyeste historie burde dog mane til stor forsigtighed. Det 20. århundredes erfaringer med fascisme, nazisme og kommunisme leverer i denne henseende et uomgængeligt vidnesbyrd om, at en sådan lighed ikke uden videre kan tages for givet. Det vækker da også nogen opsigt, når en Carl Schmitt dukker op fra en af
kulturhistoriens mange nicher og gør krav på en fortsat plads i den politiske teori. Interessen i dag følger to spor, måske flere.