Fra artiklens begyndelse:
Selvfølgelig er 1968 et skelsættende årstal. Det indgår som en velkendt reference i de fleste danskeres begreb om den nyere historie. 68 og de gamle 68’ere – så ved vi hvad, vi taler om! Eller gør vi? Når 68 og 68’erne kalder på så mange, stærke og divergerende prædikater og følelser, og når alt fra komik til mode, levende inspiration og politisk skræmmebillede kan forbindes med 68, er der mange gode grunde til at se nærmere på, hvad 68 har betydet i forhold til mange af nutidens samfunds- og kulturfænomener – også indenfor litteraturen.
68 og 68’erne bruges oftest som en samlebetegnelse og et kendemærke for et ungdomsoprør mod autoriteter og en ny studenterbevægelses protest mod de gammeldags forhold på datidens universiteter og i bredere forstand et kulturelt nybrud, der omfatter kunst, musik og litteratur. Under overskriften 1968 skabes der en sammenhæng mellem en række forskellige fænomener inden for politik, kultur, kunst og samfundsforhold. Konstruktionen er spektakulær, men den er også skrøbelig, ikke mindst når den lægger op til, at litteraturen er bundet til en kulturel og samfundsmæssige udvikling, der har omdrejningspunkt i protestbevægelser og manifestationer fra årene omkring 1968. Men konstruktionen er også problematisk, idet den siden slutningen af 1960’erne og frem til i dag har udgrænset de mange spændende litterære nybrud, der skete allerede fra 1962-1967, fra litteraturhistorien til fordel for specielt den modernistiske og den marxistisk inspirerede litteratur, ligesom den indtil i dag har spærret vejen for vigtige pædagogiske fornyelser indenfor danskundervisningen.
Nyhedsbrev
Print siden
