Fra artiklens begyndelse:
Kapitlet beskæftiger sig med europæiske parlamentsmedlemmers
opfattelse af, hvilken betydning informations- og kommunikationsteknologi
(IKT) vil få for den fremtidige demokratiske udvikling.
Det sker med udgangspunkt i en komparativ spørgeskema-undersøgelse
gennemført i en række europæiske lande i 2001 og
2002. Parlamentsmedlemmers holdninger til IKT anses for særlig
interessante pga. disses magt til at omsætte deres holdninger til lovgivning,
planer og strategier. Fire lande er udvalgt til undersøgelsen:
Danmark, Norge, Østrig og Portugal, idet disse lande placerer sig i
henholdsvis den europæiske top (Danmark, Norge), midte (Østrig)
og bund (Portugal) mht. både husholdningernes adgang til PC og
Internet og parlamentsmedlemmernes brug af IKT. Den forskellige
erfaring med og brug af IKT antages således at have betydning for
parlamentsmedlemmernes vurdering af denne teknologis demokratiske
potentialer. Dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet på
makroniveau. Tværtimod viser undersøgelsen, at parlamentsmedlemmerne
i de fire lande over en bred kam har en meget stor, og ret
ensartet, tiltro til informationsteknologiens positive demokratiskepotentialer. Den mest nærliggende forklaring på det resultat er, at
de pågældende parlamentsmedlemmer, som en del af en europæisk
elite, er indlejret i den samme dominerende forestilling om IKTs
positive effekter. Under ensartetheden i holdninger på makroniveauet
skjuler der sig imidlertid forskelle i holdninger mellem forskellige
grupper af parlamentsmedlemmer i de enkelte lande. Der
undersøges syv faktorer, som antages at have betydning for disse
holdninger: aktuel brug af IKT, kompetence vedrørende IKT, erfaring
med IKT, køn, alder, partifarve og tilhørsforhold til et stort
eller lille parti. Resultatet af denne analyse peger ret entydigt på, at
berøringsfladen med IKT (brug, kompetence og erfaring) har større
betydning for vurderingen af IKTs demokratiske potentialer end
de øvrige baggrundsfaktorer (køn, alder, partifarve- og størrelse). ...