Fra artiklens begyndelse:
Kapitlet rummer først en bestemmelse af forholdet mellem teologi
og naturvidenskab, der ses som to forskellige tilgange til den samme
virkelighed, og som ikke nødvendigvis er i konflikt med hinanden.
Konflikt bliver der dog, hvis naturvidenskaben ikke vil lade
andre tilgange være gyldige, i etisk henseende. Dette fører videre til
en diskussion af de vilkår, som bioetikken har i et pluralistisk samfund
med baggrund i den amerikanske bioetiker Tristram Engelhardts
kritik af etikkens universelle sigte. Engelhardts position diskuteres
efterfølgende ud fra den danske teolog K.E. Løgstrups etiske
overvejelser, og afslutningsvis ridses vilkårene for bioetikken op
gennem en kort diskussion af de etiske problemer, som brugen af
stamceller fra fostre udgør. ...