Tredje del af Om forbrydelse og straf indeholder også forord, noter og efterskrift til hele bogen.
Fra begyndelsen af 3. del: II: Om hårde legemsstraffe
Denne ulykkelige begivenhed og denne strenge lov, som har gjort
et stærkt indtryk på mig, har fået mig til at kaste blikket på
nationernes straffelovgivning. Den humane forfatter af Om forbrydelse
og straf har kun alt for god grund til at beklage sig over,
at afstraffelsen alt for ofte står i misforhold til forbrydelsen og
undertiden er ligefrem skadelig for staten, som den jo bør gavne.
De udspekulerede legemsstraffe, hvor man ser, at menneskeånden
har brugt al sin opfindsomhed på at gøre døden skræmmende,
synes snarere at være udtænkt af tyranniet end af retfærdigheden. Afstraffelse med hjul og stejle blev indført i Tyskland i tider
med anarki, hvor de, der tilrev sig kongerettigheder ved hjælp af
det hidtil ukendte torturinstrument ville at afskrække enhver, der
vovede at begå attentat mod dem. I England skar man maven op
på en mand, når han var kendt skyldig i højforræderi, man rev
hans hjerte ud, man slog ham på kinderne med det, og hjertet blev
kastet ind i flammerne. Men hvori bestod forbrydelsen højforræderi
normalt? Under borgerkrige bestod den i at have været loyal
mod en uheldig konge og undertiden i at have udtalt sig om
sejrherrens tvivlsomme ret. Omsider blev skikkene mildere. Ganske
vist er man blevet ved med at rive hjertet ud på den dømte,
men det sker altid først, når han er død. Fremgangsmåden er afskyelig,
men døden er mild, hvis den nogensinde kan være dét. ...
Nyhedsbrev
Print siden
Se udvalgte sider
