Den 4. august 2005 skød og dræbte den 19‑årige israelske menig i
militæret, Eden Nathan Zaada, fire ubevæbnede arabiske israelere
i vrede over Israels tilbagetrækning fra den da besatte Gaza-stribe.
Selv om den israelske premierminister Sharon fordømte drabene
som „afskyvækkende handlinger begået af en blodtørstig terrorist“,
så afviste Israels forsvarsministerium, at der kunne være tale om terrorisme,
da det ifølge israelsk lov kun er terrorisme, når det begås
af „organisationer, der er fjendtlige overfor Israel“. På trods af at de
dræbte var israelske statsborgere, har deres efterladte derfor ikke krav
på den samme kompensation som israelere dræbt af palæstinensere
(McGreal 2005). Dette eksempel viser, hvordan begrebet terrorisme
er uløseligt knyttet til stat og statsinteresse. Staten definerer sin ‘anden’
og erklærer grænsen for sin interesse, selv når det som i dette
tilfælde gik ud over nominelt set egne statsborgere, der dog ikke bliver
regnet for fuldgyldigt sådanne.