Receptionen af Carl Schmitts
forfatterskab har været blandet og ofte
konfliktende. En venstre-tolkning af Schmitt
har tit fokuseret på
hans tese om konflikten som kriteriet for det politiske og har i forlængelse
heraf forsøgt at anvende konfliktperspektivet til at argumentere
for en radikal og pluralistisk demokratiforståelse (Mouffe 1993
og 1999). Denne tolkning overser ganske tydeligt det genuint radikale
ved Schmitts
tænkning, nemlig at demokrati fordrer homogenitet
og ikke pluralisme, og at demokrati først og fremmest er karakteriseret
ved identitet mellem staten og befolkningen og ikke ved endeløse
diskussioner mellem borgere, institutioner og staten. Hermed
også antydet, at jeg vil præsentere en højre-tolkning af Schmitts
politiske
teori og dens implikationer for forståelsen af amerikansk konservatisme.
Udgangspunktet for dette bidrag vil være Carl Schmitts
relation til konservatismen generelt og den amerikanske konservatisme
i særdeleshed.
Nyhedsbrev
Print siden
Se udvalgte sider
