, e-publikation ISBN 978-87-635-2900-6 s. 53-71 i: True
Fra artiklens begyndelse
I de sidste par årtier har Carl Schmitts
politiske tænkning været genstand for stigende opmærksomhed. Fra en obskur, om end ikke ubetydelig position som inspirator for mere eller mindre ekstremistiske politiske bevægelser primært i Tyskland og Italien er han efter sin død i 1985 støt og roligt avanceret til forreste rampe inden for politisk
teori. Schmitt-renæssancen fik generel udbredelse med Chantal Mouffes antologi The Challenge of Carl Schmitt fra 1999. Antologien indeholder bidrag af bl.a. Mouffe selv og Slavoj Žižek, der begge i deres selvforståelse repræsenterer et intellektuelt, post-strukturalistisk ‘nyt venstre’.
