Fra artiklens begyndelse:
Denne artikel udspringer af mit forskningsprojekt De eksperimenterende tressere, der handler om 1960’er-avantgarden i Danmark og især dens tværæstetiske eksperimenter. De banebrydende eksperimenter, der foregik i denne periode, har længe været relativt usynlige. Når man i medierne og offentligheden taler om 1960’erne, bliver tiåret ofte reduceret til 1968, selvom man i virkeligheden taler om 1970’erne: om studenteroprøret, kollektiverne, de partiforberedende smågrupper, den politiske korrekthed og den yderliggående sympati med alle former for »oprør« fra vilde strejker til palæstinensiske flykaprere. Hele den kritiske tradition, men også hovedløse revolutionsånd, der stadig kan udløse den siddende regerings grædekor og hævntogter.
Det er, som om andre hovedtendenser i 1960’erne, bl.a. ungdomsoprøret og den kunstneriske avantgarde, helt er forsvundet bag en udifferentieret blok af venstrefløjsaktivisme med mærkatet »1968«. De tre bevægelser: tresseravantgarden, ungdomsoprøret og studenteroprøret er naturligvis flettet sammen, men de er også adskilte fænomener med hver sin historie og hvert sit ekkorum.
Mit forskningsprojekt er et forsøg på at gøre tressernes eksperimenterende opbrud i kunsten synlige – så meget desto mere som mange tendenser på nutidens kunstscene synes at gentage problemstillinger fra 1960’erne, blot uden kendskab til forhistorien.