Gennem hele 1800-tallet arbejdede man for nærmere kulturelle forbindelser mellem Sverige, Norge og Danmark. Det var en ny måde at se på nabolandene: Man betonede lighederne i sprog og historie i stedet for at fokusere på krig og gammel uret. For nogle fik skandinavismen et politisk mål, en union. Men for det store flertal stod det kulturelle samarbejde i centrum. Mange, fx H.C. Andersen, oplevede at hjemlandet blev større, man følte slægtskab med de andre skandinaviske lande. Sprogligt var målet, at oversættelser lidt efter lidt skulle blive unødvendige.Målet blev ikke nået, men den samhørighedsfølelse, man bevidst forsøgte at oparbejde, kom til at præge hele århundredet, og ikke mindst 1880’ernes litterære samarbejde.

I Mitt hems gränser vidgades skildrer Kari Haarder Ekman, hvorledes skandinavismen var en fælles kulturel faktor at forholde sig til for forfattere i Skandinavien. Hun undersøger, hvorledes skandinavistiske ideer kom til udtryk hos forfattere som C.J.L. Almquist, H.C. Andersen, Fredrika Bremer, Bjørnstjerne Bjørnson og endog Georg Brandes.

Ud fra et meget stort materiale skabes her et andet billede end det, der traditionelt har været knyttet til de politiske ideer. Skandinavismen var som kulturelt projekt både vellykket og meget omfattende, og skulle blive en vigtig faktor bag det moderne gennembrud i Norden hen mod slutningen af 1800-tallet.

Kunder, som har købt denne titel, købte også