Det er aldrig for sent at få sig en ny fortid, heller ikke for litteraturen.
Hver gang en ny retning er ved at konsolidere sig i den aktuelle digtning, møblerer sejrherrerne om på fortiden. Litteraturhistorien er blandt andet historien om værdierne og om kampen mellem dem. Historien om skønlitteraturen er en historie om skønhed - og om rivninger. Heller ikke på digtningens område findes der roser uden torne.
Kampen om litteraturhistorien indeholder 18 artikler der alle handler om litteraturhistoriske brydninger og ombrydninger - fra opfattelsen af dansk oldtidslitteratur til forståelsen af den postmoderne.
Festskrift til Pil Dahlerup på 65-årsdagen.
Thomas Bredsdorff er professor emeritus i nordisk litteratur, Københavns Universitet, og adjungeret professor ved International Center for Business and Politics, CBS. Han er forfatter til adskillige bøger og artikler om dansk og nordisk litteratur.
Marianne Alenius er ph.d. og direktør for Museum Tusculanums Forlag.